Skip to content

1. februar 2026

Fokus på: Plastic Collective. Kunst og fællesskab på Viborg Animation Festival

Viborg Animation Festival bliver skabt i samarbejde med det kreative miljø, som kendetegner Viborg og som har været med til at gøre byen til UNESCO Creative City inden for Media Arts. Her sætter vi fokus på Plastic Collective, som er et kunstnerisk fællesskab, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og eksperimenterende formater.

Under Viborg Animation Festival 2025 præsenterede Plastic Collective den audiovisuelle installation Watering Minds (Marcell Mostoha, produceret af Lana Tankosa Nikolic, Martina Scarpelli og Vela Klitgaard), som kunne opleves i Viborgs ikoniske vandtårn på Tingvej 1 i Viborg hele festivalugen. Et sanseligt univers, hvor digitale og fysiske udtryk smeltede sammen og satte fokus på refleksion, fordybelse og nye måder at opleve kunst på.

Plastic Collective er ophav til spændende kunstneriske formater under Viborg Animation Festival år efter år og står derudover bag flere sociale aktiviteter og talks, som er med til at skabe rum for dialog, videndeling og møder mellem kunstnere, branchefolk og publikum.

Hold øje med programkalenderen her på hjemmesiden, hvis du er nysgerrig på Plastic Collectives aktiviteter. Eller skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil være sikker på at få besked, når der er nye events og aktiviteter på programmet.

Partnere