Pitchin': For dig, der har en idé til animation for voksne
Pitch din idé og vind måske 25.000 kr.
Pitchin’ – Danmarks eneste nationale pitchkonkurrence for animation rettet mod et voksent publikum.
Har du en idé til et animationsprojekt for en voksen målgruppe? Så kan du deltage i pitchkonkurrencen. Præsenter din idé for en professionel jury, få feedback – og konkurrer om hovedpræmien på 25.000 kr. (sponsoreret af Danske Filminstruktører). Viborg Animation Festival udvælger 6-8 ideer, som kan deltage i årets pitchkonkurrence. Læs mere om rammerne for pitchkonkurrencen nedenfor. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, så kontakt VAF’s filmansvarlige Sandra Simonsen.
Tilmelding til pitchkonkurrencen er åbent 1. april – 31. juli 2026.
Pitchin´ præsenteres i samarbejde med Danske Filminstruktører og ANIS – Danish Animation Society.
Indsend din pitch her
Vi glæder os til at se dit bidrag til Pitchin´ 2026.
Vi har åbnet for tilmelding 1. april 2026 via dette link.
Deadline for indsendelse er 31. juli 2026.
Hvorfor en pitchkonkurrence med fokus på animation for voksne?
Viborg Animation Festival afholder en pitchkonkurrence med fokus på animation målrettet et voksent publikum for at styrke udviklingen af nye fortællinger inden for området. Formålet med konkurrencen er at bidrage til, at flere animationsfilm for voksne bliver realiseret og når ud til publikum - og dermed styrke animationens position som et bredt fortællemedie i dansk filmkultur. Pitchkonkurrencen skaber en faglig platform, hvor idéer kan kvalificeres og hvor branchen får indblik i nye fortællinger og talenter. Ved at samle projekter målrettet et voksent publikum i én dedikeret konkurrence er festivalen med til at udvikle et område, der traditionelt har haft begrænset synlighed i Danmark.
Det at vinde har betydet, at jeg har et bedre afsæt for at skabe min film i en til tider meget usikker branche, hvor der ikke mange muligheder for at få støtte til smalle, animerede kortfilm med fokus på indhold til voksne.
Marie Jørgensen, vinder af pitchkonkurrencen 2023
Vinder af Pitchin´ 2025: “Bitter Melon Soup”, Thịnh Nguyễn.
FAQ om Pitchin'
Bitter Melon Soup
af Thịnh Nguyễn
Pseudo
af Mathilde Digmann, Claudia Munksgaard-Palmqvist og Lana Tankosa Nikolic.
Solens Frugter
af Marie Jørgensen
Køb akkreditering til VAF Industry Days
Vær med til vores spændende 2-dages brancheevent med talks, debatter og netværk for kreative professionelle. Det finder sted 10. - 11. September 2026